Hæklet Bobbel Tæppe
Boble masker er nogle af de første “special” masker nye hæklere lærer, og det er ikke uden grund – de er skønne! Og så er de nemme! De kan bruges til enormt mange forskellige projekter og giver et flot og anderledes look. Som f.eks. det her skønne bobbel tæppe designet af IbenErica.
Garn
IbenErica bruger HverdagsUld fra Tusindfryd og linker til en hjemmeside hvor man desværre ikke kan købe det længere. Men hos Danske Hækleopskrifter giver vi ikke op, vi vil gerne gøre det så let som muligt at begynde på hækleopskrifter – ingen gider jo bruge flere timer på google når man bare vil hækle – så vi gør det for jer 🙂
HverdagsUld fra Tusindfryd er 2-trådet økologisk uldgarn med en løbelængde på 150 meter pr 50 g.
Vi har fundet et par alternativer:
Hjertegarn Extrafine Merino har den samme løbelængde, men er ikke 2-trådet (gør reelt ingen forskel) og er ikke økologisk. Kan købes her: www.rito.dk/hjertegarnmerino
BC Semilla er både 2-trådet og økologisk (yay!), men har en smule højere løbelængde på 160 meter pr 50 g. Kan købes her: www.rito.dk/bcsemilla
Der skal bruges 22 nøgler + 1 til kant (ca. 1130 g i alt). Det kan jo blive et pebret projekt. Så hvis man ikke har noget imod at gå ned i kvalitet og hækle tæppet i akryl kan du hækle i Scheepjes Color Crafter (bemærk! 100 g nøgler og ikke 50 g som HverdagsUld). Kan købes her: www.rito.dk/scheepjescolorcrafter
- Hvis du undrer dig: Jep, her hos Danske Hækleopskrifter er vi enormt glade for www.rito.dk. De har et spændende udvalg, leverer lynhurtigt og så kan man søge på løbelængde!
Hæklenål
Den der passer til det garn du vælger (står når man køber det + på garnet) IbenErica har brugt hæklenål 4 mm.
Sværhedsgrad
Let til middel
Tæppet er hæklet i stangmasker med boblemasker og en superfin billede beskrivelse af boblemaskerne.
Opskrift
Hæklet bobbel tæppe er designet af IbenErica og kan findes her: http://ibenerica.dk/2015/11/11/bobbel-taeppe/
Hvis du vil have flere danske hækleopskrifter så tilmeld dig vores nyhedsbrev eller følg os på Facebook og Pinterest.
Indlægget kan indeholde affiliat links – se mere her