hvad betyder bomuldsgarn 8/4

Hvad betyder bomuldsgarn 8/4?

Vil dine venner elske det? Del her
  • 16
  •  
  • 12
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
    28
    Shares

Hvad betyder bomuldsgarn 8/4?

Har du nogensinde spurgt dig selv: “Hvad betyder bomuldsgarn 8/4?”

Det korte svar: Det betyder at der er ca. 170 meter pr. 50 g.

Det lange svar:

Det er en tåbelig måleenhed der hænger fast fra dengang England var et kæmpe imperium. Og af en eller anden grund bruger vi den kun til bomuld selvom den eksisterer til alle typer garner.
Måle enheden er super kompliceret, men jeg vil forsøge at forklare den.

Den gang blev garn målt i garnfed (hanks på engelsk), og når det skulle handles, skulle fedene indeholde en bestemt længde af garnet. Dette varierede fra type garn til type garn, men for bomuld skulle et fed garn indeholde 840 yards (786,1 meter).

Men der findes (fandtes) mange forskellige tykkelser garn, og derfor er det forskelligt hvor stort et stykke “stof” man kan lave udfra de 840 yards.

Derfor skulle man udregne hvor mange fed der skulle gå til 1 pund (453,6 gram). På det garn vi bruger i Danmark går der 8 fed pr pund. – Det er 8-tallet i 8/4.

Der er altså 8 * 786,1 meter pr 453,6 gram. Dette svarer til 677,3 meter pr. 50 gram – men hov det er jo ikke den rigtige løbelængde. Nej, det er her 4 tallet i 8/4 kommer ind.

Bomuldgarn 8/4 er spundet med 4 tråde (det bliver dermed 4 gange så tykt). Der skal altså det kvarte længde garn til at give 1 pund og derfor divideres længden med 4:

677,3 meter / 4 = 169,3 meter pr. 50 gram

Tadaa!

Det er så grundet til det hedder 8/4 – en oldgammel og tåbelig måle enhed, men vi er så vant til den at det er skørt at lave den om nu. Så nu har du svaret på spørgsmålet “hvad betyder bomuldsgarn 8/4” – nu kan du brillere lidt med din viden til næste hækleaften.

Det er det samme for alle andre typer bomuldsgarn:

Bomuldsgarn 8/8 (det vi kalder dobbelt bomuldsgarn):
Her dividerer vi med 8 da garnet er spundet med 8 tråde: 677,3 meter / 8 tråde = 84,8 meter pr 50 gram

Bomuldsgarn 12/4 (det ser man ikke ret tit, men det eksisterer sammen med 12/2, 12/6 osv.):

12 fed pr. pund: 9433,2 meter pr. 453,6 = 1041 meter pr. 50 g. Spundet af 4 tråde: 260 meter pr 50 gram.

Og så er der de VIRKELIG tåbelige typer bomuld:

Især i de gamle opskrifter skal man bruge hækletråd (bemærk – ikke garn) størrelse 10 eller 20 eller 40 osv..

Det nummer er baseret på SÅ mange forskellige systemer at det ville være tåbeligt at remse dem op her – det er praktisk talt forskelligt fra producent til producent.
Det eneste du skal huske: jo højere tallet, jo tyndere tråd. Hvis din opskrift skal bruge No. 10 så køb en hvilken som helst no. 10, det skal nok blive fint alligevel selvom der kan være nogle meters forskel i løbelængden.

Derudover har Drops en serie garn der hedder DROPS ♥ You og så et eller andet nummer bagved; DROPS ♥ You #6. Så vidt jeg kan se er der intet som helst system i de numre, så kig på løbelængden.




Hvis du vil have flere danske hækleopskrifter så tilmeld dig vores nyhedsbrev eller følg os på Facebook og Pinterest.

Følg Danske Hækleopskrifter

Indlægget kan indeholde affiliat links – se mere her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.