Hvordan virker Pinterest?

Vil dine venner elske det? Del her
  • 48
  •  
  • 89
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
    137
    Shares

Hvordan virker Pinterest?

Måske du har hørt om Pinterest? Hvis ikke er det klart en fejl! Det er uden tvivl en af de bedste steder at få hækleinspiration fra. Og også alt mulig anden inspiration, men nu er det her jo en hækleside såeh.. 😀

Men har du allerede været inde på hjemmesiden, kan det være at du, ligesom rigtigt mange andre, har spørgsmålet “Hvordan virker Pinterest?”. Lad dig ikke fortvivle, vi guider dig i denne Pinterest-for-begyndere. Guiden er beregnet til computer-udgaven af Pinterest. Appen på mobil telefonen ser en smule anderledes ud, men virker nogenlunde ligesådan.

Skriv endelig en kommentar hvis du synes der mangler noget.

Hvad er Pinterest?

Pinterest er et socialt medie ligesom Facebook, Twitter, Instagram og så videre. Men det fungerer en smule anderledes. Det er ikke ret personligt for det første, der er ikke ret meget “Hanne har drukket en kaffe med mælk”. Det er primært et visuelt medie med en masse billeder og ikke ret meget tekst.

Navnet Pinterest er sat sammen af 2 engelske ord:

Pin –  tavlestift
Interest – Interesse eller interessant

Tænk på det som en opslagstavle:

Du tager et billede af en hækleopskrift du godt kan lide, skriver på bagsiden hvor opskriften kan findes og sætter billedet op på din opslagstavle.

Sådan kommer du i gang

Før du kan finde ud af hvordan den virker, skal du oprettes som bruger.

Det er heldigvis ikke så svært, men vi har lavet et billede der forklarer det alligevel. Det aller, aller, aller, letteste er at trykke “Continue with Facebook” Så linker den din Pinterest profil med din Facebook og du behøver ikke taste en hel masse.

hvordan virker pinterest

Hvis du trykker på Continue with Facebook kommer der et pop-op vindue frem (hvis du ikke har den type computer der blokerer alt, i så fald skal give tilladelse til pop-op vinduer):

sådan virker pinterest

I det her eksempel har jeg valgt at lave en ny profil (altså ikke med Facebook), fordi jeg allerede har en Pinterest profil tilknyttet min Facebook.

sådan virker pinterest

Start med at bruge Pinterest

Til at starte med kommer der en masse forslag op til dig baseret på hvad du valgte i sidste trin. Efter du har brugt siden i noget tid bliver forslagene mere og mere specifikke forslag til hvad de tror du vil kunne lide. F.eks. hvis du ofte søger og pinner hækleopskrifter vil der komme mange af dem frem.

Sådan virker pinterest

Opret opslagstavler

Eftersom du kan have rigtigt, RIGTIGT mange pins (op til 200.000!!) er det smart at organisere dem i opslagstavler, så du ikke behøver at rode de 47 brunsviger-opskrifter i gennem for at finde en hækleopskrift.

Sådan opretter du en opslagstavle

Tryk på dit navn. Det er der hvor der står “Din profil og dine pins” på forrige billede.

Så skal du hen på dine opslagstavler:

hvordan virker pinterest

 

sådan virker pinterest

Når du har oprettet din første opslagstavle ser det sådan her ud:

sådan virker opslagstavler

Nu til det sjove – at finde idéer

Sådan finder du idéer:

sådan virker pinterest

Når du har skrevet hvad du gerne vil søge på, tryk enter.

hvordan virker pinterest

Hvad så nu?

Nu har du så brugt 90 minutter på at gå i ekstase over alle de fine hækleopskrifter, hvad så nu?

Nu kan du gemme en pin på din opslagstavle til senere brug, så du ikke glemmer den. (I følge en undersøgelse går der i gennemsnit 90 dage fra at en pin bliver gemt, til man kigger på hjemmesiden den kommer fra.)

Du kan også følge linket og finde opskriften.

Gem en pin

Tryk på pinnen. Nu kommer der et større billede op, tryk på “gem”

gemme en pin

 

pinterest

sådan virker pinterest

Jamen Sara, hvad så hvis jeg gerne vil se hækleopskriften?

Jamen det er også nemt! Tryk på en pin så billedet bliver stort (ligesom da du gerne ville gemme). Lige under billedet er der et link til opskriften.

sådan virker pinterest

Det er egentligt det store hele af Pinterest. Man kan (desværre) ikke forvente at alle hækleopskrifter er på dansk, da det er en international side.

Hjælp der er ikke noget link!

Sådan er det bare. Desværre.

Pinterest er ikke en database over hækleopskrifter, men et sted man kan gemme billeder til inspiration for andre. Meget ofte er det helt perfekt med en link direkte til en opskrift, andre gange ikke. Sådan er det bare.

sådan virker pinterest

Andre problemer

Nogle gange er linket til en volapyk russisk side, nogle gange der et link, men det linker ikke umiddelbart til opskriften. Igen, sådan er det bare, det er sådan Pinterest fungerer. Men vi oplever oftest at der er et link og den er til en opskrift.

Især inde på vores opslagstavle Danske Hækleopskrifter (mest fordi vi sletter pinnene hvis der ikke er et link til en dansk hækleopskrift i dem).

Du kan finde og følge opslagstavlen her: www.pinterest.dk/danskehaekleopskrifter/

 

Håber du kunne lide det!

Det var vores gennemgang af spørgsmålet “Hvordan virker Pinterest?”
Smid endelig en kommentar hvis der er noget jeg har glemt at fortælle om.

Jeg anbefaler virkelig at man begynder at bruge Pinterest, for det er virkelig et super godt sted at finde inspiration til hækling (og alt muligt andet)

Følg Danske Hækleopskrifter

 

2 kommentarer

  1. Hvordan lægger jeg selv fotos og evt opskrifter op i Pinterest

    1. Author

      Hej Jette. Det var et rigtigt godt spørgsmål. Du kan som sådan ikke ligge opskrifter op på Pinterest. Du skal altså have opskriften på en anden hjemmeside. Men hvis du har det gør du sådan her:
      Tryk ind på din profil (dit navn)
      Tryk ind på opslagstavler
      Vælg den opslagstave du gerne vil bruge
      Oppe i venstre hjørne er der et plus
      Tryk på plusset og vælg “opret pin”
      Herefter kan du vælge at “uploade pin” eller “gem fra website” – Detaljerne om hvad du skal udfylde fortæller Pinterest dig.
      Håber forklaringen gav mening!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.