Karklud i grums
Dette indlæg kan indeholde affiliat link, se vores cookie- og privatlivspolitik her
Der er så meget fokus på mikroplast i vores drikkevand lige nu, så hvorfor ikke skifte de gamle grimme plastik karklude man køber for en krone stykket i fakta ud?
Vi elsker at hækle karklude! Både fordi det er hyggeligt, fordi man er god ved miljøet og fordi det er en super god måde at lære nye mønstre på – her kan du lære at hækle en karklud i grums.
Sværhedsgrad: Nem
Du skal kunne slå op (luftmasker)
Fastmasker [fm]
Stangmasker [stm]
Materialer
Du skal bruge en garnnøgle i 100% bomuld størrelse 8/4 (50 g. ca 170 meter) se evt. den store bomuldguide her
Drops bomuld er perfekt – kan købes her
Hæklenål i størrelse 3 mm
Mønster
Du skal starte med at slå et lige antal masker op + 1 vendemaske
I karkluden startes der med 64 + 1 (altså 65 masker i alt)
Række 1: Der startes i anden maske fra krogen. *Fm, Stm* gentag *…* rækken ud (husk en luftmaske til at vende til slut)
Det er det! SÅ nemt! Hver anden maske er en fastmaske og hver anden er en stangmaske.
Du starter hver række med en fastmaske og slutter med en stangmaske hver gang, på denne måde vil du lave en fastmaske i stangmasken i rækken under og vice versa.
Husk at slutte med en luftmaske i slutningen af hver række.
Vi håber du kunne lide dette mønster. For flere danske hækleopskrifter følg os på Facebook og Pinterest