Spiral Sokker

Spiral Sokker

Vil dine venner elske det? Del her
  • 114
  •  
  • 6.8K
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
    6.9K
    Shares

Spiral Sokker

Vi her hos Danske Hækleopskrifter har endnu en gang fået lov til at oversætte en af de mest populære engelske hækleopskrifter. Denne gang på de enormt søde og sjove spiral sokker fra Ooh I love it! Designeren bag siden, som du finder her https://oohiloveitblog.wordpress.com/ hedder Katharina Lerch, og kommer fra vores naboland Tyskland. Hun har endnu kun 2 opskrifter på hendes Ravelry (https://www.ravelry.com/designers/ooh-i-love-it), men hendes spiral sokker er blevet udmådeligt populære. Vi har også set dem et par gange i de danske hæklegrupper på Facebook.

Hendes andet design er et sødt C2C med en vaskebjørn og på hendes hjemmeside ligger en tæppe med søde skovdyr som ikke behøver oversættelse (det er et diagram). Skøvdyrstæppet kan findes her: www.oogiloveitblog.wordpress.com/forest-animals

 

Copyright Katharina Lerch (https://oohiloveitblog.wordpress.com/) Opskriften må IKKE videregives, sælges, gengives eller på andre måder udnyttes.             

Opskriften er oversat til dansk af Danske Hækleopskrifter med tilladelse af designeren.

Garn

Til spiral sokker har Katharina brugt garn med en løbelængde på ca. 155 m pr 50 g. Vi har fundet nogle forskellige garner der passer:

Du skal bruge 2 nøgler – 1 i hver farve du vælger.

Uld:
BC Semilla
Mayflower De Capo

50 % uld / 50% bomuld:
BC Selba

Akryl:
Scheepjes Color Crafter

Mælk: (Jep garn lavet af mælkeprotein og polyester)
Viking Cream Mælkegarn

Hæklenål

3,5-4 mm hæklenål

Det er meget vigtigt at du ikke hækler for stramt for så bliver sokken for lille. Vi hæklede løst med 4 mm.

Andet

Maskemarkører – minimum 4. Det er en relativ vigtigt ting i denne opskrift.

De samme som er brugt på billederne kan købes her: www.rito.dk/maskemarkoerer

Saks

Nål til at væve enderne ind med til sidst.

Sværhedsgrad

Middel til svær

Opskriften er rigtigt godt skrevet (vi har kun oversat den) og med fine billeder, men der er alligevel en del specialmasker i opskriften.

Forkortelser

Lm – luftmaske

Fm – Fastmaske

Hstm – Halvstangmaske

Stm – Stangmaske

Smh Stm – Sammenhængende stangmaske – Vi har lavet en video her: http://danskehaekleopskrifter.dk/sammenhaengende-stangmasker/

Kl fmr – Kædeløs fastmaskerække – Bymami har en god vejledning her: https://bymami.dk/en-kaedeloes-start/

Km – Kædemaske

R hstm for – Reliefhalvstangmaske forom

R hstm bag – Reliefhalvstangmaske bagom

Rfm bag – Relieffastmaske bagom

Alle reliefmaskerne laves som de almindelige reliefstangmasker man kender fra vaffelmønstret, men bare med halvstangmasker og stangmasker i stedetfor (det er billeder)

Kbm – Krebsemaske (valgfrit) – Garnstudio har en fin vejledning her: https://www.garnstudio.com/video.php?id=35&lang=dk

M – Maske

Opskrift

Hæl

Sokken laves fra hælen i en spiral. Dette er den sværeste del, men så snart du har fanget pointen er resten af sokken super hurtig!

Der bruges sammenhængende stangmasker fordi de har en tættere struktur og giver ikke ”huller” i stoffet ligesom almindelige stangmasker.

Obs: En runde er færdig når den sidste maske af de to farver er på modsat side af hinanden.

Omgang 1

Lav en magisk ring med farve A. Dette vil blive farven op ad benet på sokken.

Lav 1 km.
I den magiske ring laves; 1 fm, 1 hstm, 1 stm.
Sæt en maskemarkør i fastmasken du lige har lavet, du skal bruge den i næste omgang (billede 1)
Tag hæklenålen ud af løkken og lav løkken så stor at den ikke går op.
Skift til farve B.
Nu skal du gøre det samme som med farve A; 1 km, 1 fm, 1 hstm, 1 stm. Husk at sætte en maskemarkør i fastmasken (billede 2)

Du har nu 6 masker i den magiske ring.
Stram den magiske ring (billede 3).

Spiral sokker start

 

Fra nu af arbejdes der i shm stm. Vi har lavet en video der viser hvordan her: http://danskehaekleopskrifter.dk/sammenhaengende-stangmasker/

Ellers findes den i mange udgaver på Youtube under ”linked double crochet”

Omgang 2

Flyt hæklenålen over til farve A.
*I fastmasken med maskemarkøren: 3 smh stm. Sæt maskemarkøren i nr. 2 af de 3 shm stm du lige har lavet.*
Hiv løkken på hæklenålen større og skift over til farve B.
Gentag *…* med farve B.
Anden runde er nu færdig.

Spiral sokker omgang 2

Omgang 3

Nu skal du bruge 2 maskemarkører mere.

Start med farve A:
* 1 smh stm i næste m.
3 smh stm i næste m.
Sæt en markør i nr. 2 af de 3 smh stm du lige har lavet*

Gentag *…* med farve B

Du har nu 4 markører og har muligvis allerede nu et rod med dine to nøgler garn (Bare rolig, det bliver lettere). Vikl den ud nu hvis du har brug for det.

Masketælling:
7 m i hver farve, 14 i alt.

Spiral sokker omgang 3

Omgang 4

I denne runde (og den næste) øges spiralen i størrelse ved at lave 3 smm stm i de m med markører og 1 smh i de andre. På den måde får du en ”skål” til din hæl:

Start med farve A.

*Lav 1 smh stm. Du skulle gerne være i masken lige før markøren nu. Lav 3 smh stm i den maske der har markøren og flyt igen markøren til nr. 2 af de tre du lige har lavet. Lav 1 smh stm i de næste 3 m. Du skulle igen gerne være i masken lige før markøren. Lav 3 smh stm i den maske der har markøren og flyt igen markøren til nr. 2 af de tre du lige har lavet.*

OBS: Der skulle gerne være en maske tilbage i farve B; det er rigtigt.

Skift til farve B og gentag *…*

Masketælling:
11 i hver farve, 22 i alt.

Hælen skulle gerne begynde at blive skålformet nu, det er meningen.

De sidste 2 masker i hver farve skal være på hver sin side.

spiral sokker omgang 4




Omgang 5

Denne her runde laves ligesom runde 4; 1 smh stm i hver maske indtil du kommer til masken med maskemarkøren. Her laves 3 smh stm og maskemarkøren sættes i nr. 2 af disse.

Start med farve A:

*1 smh stm i de næste 3 m. 3 smh stm i m med markøren. Flyt markøren til nr. 2 af de tre du lige har lavet. Så laves 1 smh stm i hver af de næste 5 m indtil du kommer til m med markøren. 3 smh stm i m med markøren. Flyt markøren til nr. 2 af de tre du lige har lavet.*

Skift til farve B og gentag *…*

Masketælling:
15 i hver farve, 30 i alt.

spiral sokker omgang 5

Omgang 6

I denne runde laves der kun to udtagninger i stedet for 4 som i de sidste runder.

Start med farve A:

*1 smh stm i de næste 5 m. 3 smh stm i m med markøren. Flyt markøren til nr. 2 af de tre du lige har lavet. Så laves 1 smh stm i de næste 7 m. Nu laves der kun 1 smh stm i masken med markøren, flyt markøren til den maske du lige har lavet.*

Skift til farve B og gentag *…*

Lav yderligere 1 smh stm i de næste 2 m med farve B; det gør tingene lidt lettere i næste runde.

Masketælling:
Farve A: 15
Farve B: 19
34 i alt.

(På billedet: gule markører, her er der lavet udtagning (3 smh stm i samme). Grønne markører; ingen udtagning (kun 1 smh stm lavet)

spiral sokker omgang 6

Omgang 7

Denne runde laves ligesom runde 6 med kun 2 udtagninger.

Start med farve A:

Lav 1 smh stm i de næste 7 m. 3 smh stm i m med markøren. Flyt markøren til nr. 2 af de tre du lige har lavet. Lav 1 smh stm i de næste 8 m. 1 smh stm i m med markør. Flyt markøren til den m du lige har lavet.

Skift til farve B:

Lav 1 smh stm i de næste 5 m (Husk du lavede allerede de første 2 i runde 6). 3 smh stm i m med markøren. Flyt markøren til nr. 2 af de tre du lige har lavet. Lav 1 smh stm i de næste 8 m. 1 smh stm i m med markør. Flyt markøren til den m du lige har lavet. Lav 1 smh stm i de næste 2 m for at gøre det lettere i næste runde.

Masketælling:
Farve A: 17
Farve B: 21
38 i alt.

Prøv hælen på. Den skulle gerne dække det meste af din hæl nu. Sækkehælen skulle gerne sådan cirka nå det sted på bagsiden af din ankel hvor det begynder at gå indad. Hvis det overhovedet ikke er tilfældet så anbefales det at du selv tilføjer en runde mere med kun 2 forøgelser (ligesom runde 6 og 7).

På billedet kan du se at de gule markører (som er der du laver udtagningerne) skal være på siden af din fod.

spiral sokker omgang 7

Omgang 8

I denne runde skal der laves 2 udtagninger og 1 indtagning.

Start med farve A:

1 smh stm i de næste 8 m. 3 smh stm i m med markøren. Flyt markøren til nr. 2 af de tre du lige har lavet. 1 smh stm i de næste 9 m. 1 smh stm i m med markør. Flyt markøren til den m du lige har lavet. 1 smh stm i næste maske.

Skift til farve B:

1 smh stm i de næste 6 m. 3 smh stm i m med markøren. Flyt markøren til nr. 2 af de tre du lige har lavet. 1 smh stm i de næste 8 m. Der skal være en maske tilbage før maskemarkøren (billede 1)

Nu skal der laves en indtagning:

Start masken som alle andre smh stm; stik nålen igennem den vertikale bar fra den forrige maske og hiv en løkke igennem. Stik nålen igennem den næste maske og hiv en løkke op. Nu har du 3 løkker på nålen, men masken med markøren er stadigt urørt. Stik nålen i gennem den markede maske (billede 2). Nu har du 4 masker på nålen (billede 3). Slå garnet om nålen og træk igennem 3 løkker, slå garnet om nålen igen og træk igennem de sidste 2. Sæt markøren i den maske du lige har lavet (billede 5).

Lav 1 smh stm mere (brug den øverste vertikale bar fra indtagningsmasken).

Masketælling:
Farve A: 21
Farve B: 20
41 i alt

spiral sokker omgang 8

Omgang 9

Denne runde laves ligesom runde 8; lav udtagninger hvor du lavede udtagninger i sidste runde og indtagninger hvor du lavede indtagninger.

Start med farve A:

1 smh stm i de næste 8 m. 3 smh stm i m med markøren. Flyt markøren til nr. 2 af de tre du lige har lavet. 1 smh stm i de næste 9 m. Der skal ikke være flere masker tilbage inden markøren. Lav en indtagningen på samme måde som før. Nu er der ikke flere masker tilbage i farve B fra runden før.

Skift til farve B:

1 smh stm i de næste 8 m. 3 smh stm i m med markøren. Flyt markøren til nr. 2 af de tre du lige har lavet. 1 smh stm i de næste 10 m. Du skulle gerne være i masken lige inden markøren nu (denne maske har du hverken lavet indtagning eller udtagning i). Lav 1 smh stm i masken med markøren og flyt markøren til denne maske. Lav 1 smh stm i næste m.

På billede 1 kan det anes at indtagningerne er øverst.

På billede 2 er udtagningerne på siderne af foden og indtagningerne er over hælen lige under bukserne.

spiral sokker omgang 9 1spiral sokker omgang 9 2

Ben

Til benet skal der laves en kædeløs fastmaskerække (kl fmr) og så hækles der lige op i stangmasker (de almindelige)

Omgang 1

Der arbejdes med farve A nu. Husk at sikre løkken fra farve B så du ikke kommer til at trævle hælen op mens du laver benet, det gøres lettest ved at sætte en maskemarkør i løkken.

Lav 1 smh stm i de næste 10 m. Den 10. skal være i den maske med markøren. Nu skal der laves kl fmr; træk en løkke op som du ville gøre i en smh stm (billede 1). Nu har du 2 løkker på nålen. Slå om og træk igennem 1 løkke (billede 2). Slå om igen og træk igennem 1 løkke (billede 3). Sæt en markør i den maske så du kan se hvor din kl fmr starter (billede 4). Det vil hjælpe dig tælle senere.

Forsæt med at lave kl fmr indtil du kommer til den anden side af foden. OBS: kl fmr og stm som der skal laves er en smule elastiske, så pas på med at lave kl fmr for lang. Prøv dig frem (på foden på billede 5 er der lavet 23 kl fmr). Den ustrakte række kommer ikke hele vejen omkring og det er lige sådan det skal være (billede 5).

 

spiral sokker ben omgang 1

Omgangen “lukkes” med en smh stm lavet ud fra kl fmr: træk en løkke op fra bagsiden af den sidste maske. Der er nu 2 løkker på nålen (billede 1 og 2). Med den side af hælen med sidste maske af farve B i mod dig (billede 3): stik nålen i den maske med markøren, træk en løkke på, slå om, træk gennem 2 løkker på nålen, slå om og træk gennem de sidste to løkker på nålen (du laver altså bare den smh stm færdig)

For en sikkerhedsskyld: Prøv sokken på og justér længden på kl fmr hvis nødvendigt.

spiral sokker kl fmr

 

Omgang 2 – 14 (mere eller mindre)

Det her er den nemmeste del. Lav almindelige stangmasker hele vejen rundt (du arbejder stadig i spiral så ingen luftmasker). Forsæt indtil du har den ønskede længde på benet. På billedet ses de første stm i runde 2.

spiral sokker start ben

Det er lettest at lave stm i en kl fmr end i en almindelig luftmaskerække, men hvis du vil kan sokken teknisk laves med en almindelig lm række i stedetfor kl fmr.

Når du er klar til at stoppe med benet, så stop i det højre hjørne af sokken (billede 1) For at lave en fin afslutning laves: 1 hstm i de næste 5 m, 1 fm i de næste 5 m (billede 2). Slut med en km og bryd garnet.

 

spiral sokker afslutning ben

Foden

Sålen på foden laves med smh stm, oversiden af foden laves med stm. I de første par runder laves der indtagninger for at sokken passer.

Omgang 1

Skift til farve B:

Du starter ved spiralhælen igen. Lav smh stm indtil lige før hjørnet (billede 1). Så laves en indtagning med 3 stm sammen. Sæt markøren i den maske. Fortsæt med stm indtil du når det næste hjørne. Lav en indtaging med 3 stm sammen, sæt markøren i denne maske. Forsæt med smh stm (sålen) indtil du når den markør hvor du lavede den første indtagning (lige inden de almindelige stangmasker begynder).

spiral sokker start fod




Omgang 2 og 3:

Samme som i runde 1. Stm på oversiden. Smh stm på sålen. Indtagninger i siderne (der laves indtagninger med 3 stm sammen; masken før markøren, masken med markøren og masken efter markøren). Husk at sætte en markør i indtagningsmaskerne.

Omgang 4 – ???

Fortsæt runderne som før, men uden indtagninger; stm på oversiden, smh stm på sålen.

Forsæt indtil du når starten af tæerne. Tå-delen af sokkerne er ca 5 runder.

I størrelse 39 passede det med 14 runder, men prøv dig frem.

Sidste runde på foden

Stop inden du begynder med smh stm (billede 1). Tæl hvor mange smh stm du har (på billedet er der 20). For at få en fin kant ligesom på benet skal de sidste 10 masker af sålen laves sådan: 1 hstm i de næste 5, 1 fm i de næste 5 (billede 2). Slut af med en 1 km og bryd garnet.

Spiral sokker sidste runde fod

Sådan skulle din sok gerne se ud nu:

spiral sokker næsten færdig

Tæer

Tåen laves i smh stm. Sæt markører i de to yderste masker af stangmaskerne på oversiden af foden. Der skal laves indtagninger (2 smh stm sammen) før og efter masken med markøren, men ikke i masken med markøren.

Fastgør farve A i den sidste maske af farve B (billede 1). Lav 1 lm, lav 1 fm i samme maske og 1 hstm i næste maske.

Lav smh stm indtil der er 2 m tilbage før maskemarkøren (billede 2). Lav en indtagning (2 smh stm sammen) (billede 3) ligesom du gjorde i hælen, i de næste 2 masker (som bliver til 1).

Spiral sokker indtagning tå

 

Lav 1 smh stm i masken med markøren og flyt markøren til den maske du lige har lavet. Lav en indtagning mere (2 smh stm sammen).

Lav smh stm indtil du når 2 masker inden næste markør og lav en indtagning mere.

Forsæt med indtagningerne før og efter markørerne indtil du har 4-5 runder i tåen (alt efter hvor lange dine tæer er). Bryd garnet og sy hullet for enden sammen – brug halen på garnet.

Spiral sokker afslutning tå

Rib kant på benet

Rib er lavet med reliefhalvstangmasker forom (R hstm for) og bagom (R hstm bag).

På billedet er der startet med en række krebsemasker. Men hvis de giver problemer kan de udelades.

Krebsemasker

Fastgør farve B i den sidste maske du lavede med farve A. Lav en omgang krebsemasker (billede 1). Garnstudio har en fin video her: https://www.garnstudio.com/video.php?id=35&lang=dk . Det er praktisk talt bare fastmasker der laves til højre i stedet for til venstre.

spiral sokker krebsekant

Rib

Efter omgangen med krebsemasker laves en runde med relieffastmasker bagom (Rfm bag). Stik nålen bagom den sidste omgang af farve A (ikke B!) (billede 1). Dette vil ”skubbe” krebsemaskerne frem og få den til at poppe rigtigt fint. Hvis du ikke har lavet en række krebsemasker laver du stadig en række rfm bag.

Spiral sokker relieffastmasker




Nu startes den egentligt ribkant lavet af reliefhalvstangmasker forom og bagom: Lav 2 lm og lav 1 r hstm for rundt om relieffastmasken fra den sidste omgang (billede 2). Lav skiftvis reliefhalvstangmasker forom og bagom i 5 runder.

Spiral sokker ribkant

Bryd garnet og hæft alle løse ender. Tillykke! Det var din første spiral sok. Du kan lave 2 identiske sokker eller du kan bytte rundt på farve A og B.

spiral sokker lyserød

Vi er ofte i kontakt med udenlandske hækledesignere så vi kan få de bedste opskrifter oversat til dansk – Følg os ved at tilmelde vores nyhedsbrev eller følge os på Facebook og Pinterest

Følg Danske Hækleopskrifter

Indlægget kan indeholde affiliat links – se mere her

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.